Vi bliver ved med at være fascineret af den virkning healingsmassagen har, på en klient eller kursist der kommer småstresset ind af døren med hovedet fuld af tanker og projekter…

Man kan nærmest undre sig over, at det er det samme menneske, der for få timer siden kom ind ad døren. Det er som om, mennesket inde bag ved træder frem og overflade uroen vaskes af.

Mange bliver dybt forundrede som modtagere, både over den dybe virkning – men også over, at opdage hvor langt de var kommet fra at mærke sig selv, fra at være nærværende.

I hverdagen gør vi ofte blot, hvad vi føler os nødt til, for at få alt til at fungere. Og glider umærkeligt længere og længere væk fra os selv og, dybest set, fra livet.

Vi er her – men vi mærker det ikke rigtigt. Vi ser, men vi oplever ikke rigtigt.

Mindfulness har været meget oppe i tiden som et modsvar til dette. Og ofte med godt resultat. Men desværre glemmes kroppen ofte. 
Måske fordi vi i dag har så svært ved at forholde os til det, der ikke kan forklareres rationelt. Vi kan forholde os til, at holde en tankepause. At sindet kan have brug for at gøre ingenting. Men kroppen. Hvor er den rationelle forklaring på, hvor vigtigt det er for vores nærvær og psykiske ro og stabilitet, at kroppen er med. Den findes ikke, den rationelle forklaring.

Når vi er meget i hovedet, så fanges vi af rationel logik – og er tilbøjelige til at glemme hvor værdifulde de ikke målbare ting i livet er: Kærlighed, skønhed, væren… Alt det, vi oplever kropsligt, sanseligt.

Alt det, som vi mærker igen, når vi får kroppen med.