Kroppen taler til dig

Af Jørgen Warming

Hun sætter hælene i. Han bruger albuer. Hun ser ud som hele verden hænger på hendes skuldre…
Sproget myldrer med henvisninger til sammenhængen mellem krop og psyke.
Det kunne måske se ud som en tilfældighed, men er snarere et resultat af århundreders bevidste eller ubevidste
registreringer.
For vi har jo hele tiden vidst det et sted. Det nye er, at vi bruger det mere aktivt og bevidst.
For der ligger en guldgruppe af information gemt i kroppen.
Både erindringer om de ubehagelige, uafsluttede situationer, som senere præger vores måde at opfatte os selv og livet
på. Og en mulighed for kontakt til det, der er vore virkelige kvaliteter, til at mærke hvem du er, dybest inde.

Bunden energi

Når vi står i en ubehagelig situation som vi ikke magter at løse op for, sætter det sig ubevidst i kroppen som spænding,
både i kroppen og den psykiske energi.
Spændingen kan ses som et udtryk for, at vi i situationen fanges mellem et stærkt ønske om handling /udtryk og en
afmagt/angst, der holder os tilbage.
De muskler, der ville være involverede i handlingen eller udtrykket, spænder op, men bremses af andre muskler, der
holder igen, styret af angsten.
Det bliver som to heste, der trækker i hver sin ende af et tov. Stor spænding, men ingen handling.
Hvis vi ikke får løst op for situationen, ender vi med en vedvarende spænding i kroppen. Eller vi spænder op igen, når
vi møder en situation, der minder om den oprindelige.

Fortrængning

Ud over det rent muskulære betyder spændingen også, at den psykiske energi blokeres. Og det er faktisk en del af
formålet. For der hvor vi bremser den psykiske energi, undgår vi at mærke. Så spændingen hjælper os til ikke at mærke
det alt for pinefulde.
Men prisen for ikke at mærke er høj. Jo mere vi spænder op i kroppen og blokerer den psykiske energi, jo mere hindrer
vi os selv i at mærke livet, leve livet. Og jo sværere bliver det at udfolde vore virkelige kvaliteter.
Og samtidig: jo mere vi spænder og blokerer, jo nemmere bliver vi syge.

Spændingen er din ven

Men hvordan slipper du så af med disse spændinger og blokeringer?
Først og fremmest ved at du holder op med at se spændingen og smerten som en fjende. Find i stedet ud af, hvad
spændingen vil sige dig, hvad der gemmer sig i den. Prøv stille at rette hele din opmærksomhed mod spændingen, gå
ind i den, fornem de stemninger og erindringer, den gemmer. Eller læg mærke til, hvornår den opstår i det daglige.
Hvilken stemning du selv er i, hvad der sker omkring dig. Hvad du gør – eller ikke får gjort osv.
Spændingen er din ven. Det er din krops måde at prøve at vejlede dig. Lyt til den!
Det kan til tider være svært at nå ind til, hvad en spænding handler om, bl.a. fordi det kan være gamle, fortrængte
oplevelser, der gemmer sig i den. Og her kan det være nødvendigt med en erfaren og kompetent terapeut som støtte.
Men hvis du selv er opmærksom på, hvordan du bruger kroppen i handling og udtryk, kan det ofte være en hjælp. Lad
os se lidt nærmere på det.

Jeg har lyst til, men…

Vi kender det nok alle. En del af os vil, en anden del er i tvivl eller vover ikke. Og vi bliver hængende i et frustrerende
ingenmandsland.
Denne type problematikker vil typisk sætte sig i den del af kroppen, vi ville have benyttet, hvis vi ikke havde holdt os
tilbage.
Vi står i et arbejde, der intet siger os. Har egentlig lyst til at sige op, men vover det ikke.
Her vil spændingen typisk sætte sig enten i de muskler, vi ville benytte til at gå, dvs. benene og specielt underbenene.
Eller i de dele af kroppen vi især bruger i arbejdet. Hvor spændingen er kroppens protest mod at blive brugt til noget,
den ikke kan stå inde for.
Er det mest hovedet du bruger, får du måske hovedpine. Er det hænderne du bruger, er det dem der spænder og smerter.

Tilbageholdt udtryk

En anden typisk problematik er udtryk vi af den ene eller anden grund holder tilbage. Det kan være en frustration, vi
ikke får udtryk. Men det kan også være en sårbarhed eller taknemmelighed, vi ikke får vist.
Her kan det være lidt sværere at gennemskue, hvor det sætter sig.
Men igen kan du se på, hvilke dele af kroppen du bruger til forskellige udtryk.
Det kan være du puster dig op, når du er vred. Gør dig kropsligt truende. Eller du bider det helt i dig, bider kæberne
sammen, låser i skuldre og nakke og kniber mellemgulvet sammen.
Når du er sårbar, kryber du måske ind i dig selv, trækker skuldrene frem, gemmer brystkassen.
Ofte kan det være en inspiration at se på børn, hvor det kropslige udtryk er meget mere utilsløret. For vi gør det samme
som voksne, blot lidt mere diskret.

Kroppen afspejler energien

Men det er ikke alle spændinger, der kan forstås ud fra vores måde at udtrykke eller handle på. En anden vigtig kilde til
forståelse af krop-psyke sammenhængen er en iagttagelse af og viden om kroppens energi.
Hvis der f.eks. er blokeringer i et chakra, vil det ofte afspejle sig som en kropslig spænding i det tilsvarende område af
kroppen.
Det kan være en blokering i rodchakraet, der kropsligt viser sig som spændinger i benene, idet benene er underlagt
rodchakraet. Eller en spænding i halschakraet, der får os til at bide tænderne sammen.

Sjælen taler til dig

Faktisk er det sådan, at kroppen ikke blot afspejler energien. Dit højere selv bruger i stor udstrækning kroppen til at få
dig i tale.
I dagligdagen i form af små fornemmelser af, hvad du har lyst til, hvad der er mest rigtigt osv. Men også i mere
afgørende situationer. Hvor du måske har ignoreret de mere forfinede beskeder. Og kan du ikke vækkes på andre måder,
er smerte og sygdom en ret effektiv måde at få opmærksomhed.
Du har måske for travlt til at tage dig af de ting, der på et personligt plan trænger sig på. En tomhed i livet. Et savn…
Du ved det egentlig godt og hvis du kunne, ville du da også tage dig af det. Men du skal bare lige… Og du bliver ved
med at udskyde, ignorere.
Her vil man ofte se sjælen bruge kroppen som redskab. Først i form af små signaler, f.eks. en tiltagende spænding eller
ubehag, hver gang du fortsætter i en skæv retning. Og så, hvis du ikke lytter, efterhånden i mere og mere kontante
beskeder.
Problemet er, at mange ikke forstår at tolke disse signaler, ikke tænker på, at spændingen, smerten og sygdommen kan
være et signal, en besked.
Hvor mange kropslige signaler har den 40 årige forretningsmand ignoreret, før sin første blodprop?
Hvor kraftigt et vink skal du have, før du lytter.

Healingsmassagen

De erfaringer, vi har med krop-psyke sammenhængen, stammer fra et mangeårigt arbejde med healingsmassage og
samtaleterapi i Kilden.
Healingsmassagen bringer dig ind i en dybt afspændt, meditativ tilstand, der giver dig den lydhørhed over for kroppen,
du måske har svært ved at have i det daglige. En lydhørhed, der gør det muligt for krop og sjæl at tale mere direkte til
dig, i form af billeder, stemninger og tanker. Og som dermed ofte giver dig et klarere billede af, hvad spændingerne
skyldes.
Samtidig inddrager vi en række dybe healingsteknikker, der gør det muligt at forløse den energi, som ligger bundet i
kroppens spændinger. Og efter massagen bruger vi samtalen til at få præciseret, hvad det er der sker og hvad du kan
gøre i forhold til det.
Igennem dette har vi kunne se en række mønstre i, hvor bestemte problematikker typisk sætter sig i kroppen. Vi kan
ikke tage alt med her, men forhåbentlig give dig et overblik.

Med begge ben på jorden

Benene har først og fremmest med jordforbindelse at gøre. Med vores evne – og vilje – til at forholde os konstruktivt til
realiteterne, psykisk og fysisk.
På det fysiske plan kan det handle om at forholde os til f.eks. bolig, økonomi mv. Får jeg taget stilling til det, taget
ansvar. Eller fungerer det blot på bedste beskub.
Psykisk handler det om at lægge mærke til, hvad der faktisk rører sig i os selv og andre. Hvor vi hverken puster det op
til noget, det ikke er. Eller ignorerer det. Men forholder os til tingene, som de faktisk er.
Samtidig er benene også den del af kroppen vi bruger til at bevæge os med. Så spørgsmål i retning af: Skal jeg gå
dybere ind i dette eller er det på tide at komme videre. Flygter jeg i virkeligheden. Får jeg holdt fast i, hvad jeg vil, hvad
der er min retning. Holder jeg fast, fordi det er rigtigt for mig – eller fordi jeg ikke vover at give slip på det sikre.

Rygsækken

Ryggen er på godt og ondt præget af det vi ”har med i rygsækken”.
På den ene side den livserfaring og visdom livet har givet os. Men på den anden side også alt det vi smed om i
rygsækken, fordi vi ikke kunne eller ville forholde os til det.
Den nederste del af ryggen er meget præget af harachakraet og dermed af vore grundlæggende følelser: glæde,
seksualitet, vrede og sorg. Vi spænder måske, fordi vi er bange for at synliggøre vores seksualitet. Eller er knugede af
en gammel sorg.

Er du god nok

De basale følelser er de følelser vi har med os helt tilbage fra tidlige tider, hvor det at være en del af en gruppe, en del af
en stamme, ikke blot var rart, men en livsnødvendighed. Det betyder, at lænden også i dag er meget påvirkelig af, om
vi føler os accepterede og afholdte. Og, desværre, at vi af angst for ikke at blive accepterede prøver at gøre os værd at
holde af, gør os ekstra umage, presser os selv, for så må de da kunne lide mig.
Og netop denne pressen os selv er en vigtig årsag til så manges problemer med lænden.

Stress

Tæt sammenhængende hermed, er den stress så mange lider af. Hvor vi, i stedet for at gøre hvad vi nu kan lige nu,
fokuserer voldsomt på, hvad vi skal nå, om vi kan nå det og om det vi lige gjorde var godt nok.
Kropsligt sætter stress sig dels i lænden, dels i nakken som en kraftig spænding. Ideen i at spænde i nakken er, at vi
dermed hindrer os selv i at mærke kroppen og alle dens besværlige behov og følelser. For det har vi jo ikke tid til. Så vi
laver en mur af spændinger i nakken og kommer til at føle os som omvandrende hoveder.
For at være helt sikre, undgår vi at få kontakt med mavens følelseshav. Så vi trækker vejret helt oppe i det øverste af
brystkassen og spænder i maven og mellemgulv.

Gentager du din fortid

Den øverste del af ryggen er mere præget af gamle uafsluttede problematikker, hvor vi ikke har kunnet handle eller
udtrykke os, eller har været låst fast i en uløselig, utilfredsstillende situation. Det kan f.eks. være et barn, der savner
nærhed. Og hver gang det søger nærheden, bliver det afvist. Afvisningen føder en indre vrede i barnet, men det kan ikke
lade vreden komme frem, for det ville blot give endnu mere afvisning.
Desværre vil det ofte være sådan, at når vi først har oplevet en situation tilstrækkeligt mange gange, er vi tilbøjelige til
at forvente en gentagelse, også selv om vi er sammen med helt andre mennesker.
Så den der engang blev mødt med afvisning, begynder at forvente afvisning fra alle. Og beskytter sig imod den
forventede afvisning med en aggressiv, distancerende holdning. En holdning, der efterhånden bliver det der skaber
afvisningen, frem for at være en reaktion på den.
Og her kan det være af uvurderlig værdi at opdage mønstret. Opdage at i dag har jeg selv mulighed for at ændre tingene.

At gribe livet

Armene har at gøre med at turde række ud, gribe livet. Men også kunne sige fra, når det er nødvendigt.
På samme måde som vi nævnte omkring ryggen, vil vores måde at tage ind på, ofte være præget af vore tidligere
erfaringer.
Hvis vi har oplevet en tilsyneladende kærlighed, der hele tiden blev iblandet kritik og nedvurdering, ja så vil vi være
tilbageholdende med at tage imod senere i livet.
Eller hvis vi har oplevet ikke at blive hørt – eller måske leet ud – når vi søgte at træde frem, med det der var os, kan vi
senere blive tilbageholdende med at markere os og slå i bordet.

Den dybeste kilde

Brystkassen har at gøre med, hvad vi i daglig tale kalder at leve ud fra hjertet, dvs. leve ud fra hvad vi dybt i os føler
sandt og ægte, at leve ud fra vores dybeste kerne.
Men at leve ud fra hjertet betyder også at møde verden uforbeholdent, uden beskyttelse. At lade livet komme helt ind i
det dybeste kammer.
Og det igen kræver en kolossal evne til at bearbejde og rumme, som de færreste besidder. Resultatet bliver ofte, at vi i
stedet beskytter hjertet. Gemmer det bag spændinger i brystkassen og fremtrukne, spændte skuldre. Laver en beskyttet
hule, der kan bevare vor dyrebare skat.
Det er ofte forbundet med stor smerte at åbne til hjertet, for når vi åbner, møder vi også smerten fra alle de situationer,
der fik os til at lukke af. Og det er derfor også en proces, der skal have sin tid og ske i takt med, at vi på andre planer
styrkes.

De farlige lyster

Maven er, ligesom lænden, præget af harachakraets rigdom af følelser, lyster og behov. Men det er samtidig også et
område, der ofte er præget af fortrængning. Upassende behov og overvældende følelser skubbes væk, gemmes i maven
og vogtes af solarplexuschakraet, der gennem spændinger i mellemgulvsmusklen lægger effektivt låg på.
Resultatet bliver intellektualisering, hvor vi i stedet for at forholde os til følelserne prøver at løse alt med tankerne, med
hovedet. I stedet for at mærke, hvad vi faktisk føler, begynder vi at fokusere op, hvad vi bør føle.
Det kan ikke være rigtigt, at dette stadig plager mig. Det kan ikke passe, at jeg er træt igen.
Eller vi fortrænger måske så effektivt, at vi slet ikke lægger mærke til den følelsesmæssige prægning af vore tanker. Vi
bliver aggressive i vores argumentering, uden selv at registrere det. Eller beskylder måske oven i købet andre for at
være aggressive, når det egentlig er os selv, der er det.

Balance

Hvad vi har brug for, er balance. Balance mellem krop og sind. Balance mellem hoved og krop.
Vi kan ikke undvære kroppens signaler, lige så lidt som vi kan undvære følelsernes farverigdom og dybde. Men vi kan
heller ikke undvære det overblik og den forståelse tankerne giver.
Og sidst men ikke mindst kan vi ikke undvære kontakten til vor dybeste, spirituelle kerne.
Vi er tilbøjelige til at gøre det ene vigtigere end det andet. Men vi lever først livet fuldt, når vi lever på alle planer, fra
det fysisk kropslige til det spirituelle.