Vi glemmer ofte at tage stilling til de succes kriterier vi måler os selv – og hinanden – med.
Hvad vil det egentlig sige, at være en succes. Hvad er målestokken – og hvem bestemmer målestokken.
Og hvorfor er det lige, at jeg føler, jeg selv skal yde endnu mere end andre, for at jeg med god samvittighed kan tænke på mig selv som en succes. Vi bombarderes dagligt med alle hånde formaninger og forventninger fra både medier, kolleger, venner og familie. Vi skal leve sundt, spise sundt, motionere, give vores børn den bedst tænkelige opvækst, pleje vennerne og det perfekte hjem med de rigtige designermøbler. Samtidig med at karrieren som en selvfølge kører på skinner og vi ser ud som om, det er ”piece of cake…”

Og når virkeligheden så ikke ligner glansbilledet så lurer selvbebrejdelserne lige om hjørnet. Så synes jeg mere, jeg ligner fiasko end succes.

Så hvis jeg ikke lever op til omgivelsernes krav, så risikerer jeg at synke nedad i deres vurdering. Jeg risikerer at miste deres respekt og accept, deres kærlighed.

Så det er fristende at hoppe med på vognen. Men det er ofte også dyrt betalt. Det bliver nemt en endeløs kamp, som først og fremmest bare slider mig op…
Alternativet er, at blive stadig bedre til – og vove – at tage udgangspunkt i mig selv, mine egne ønsker, håb og drømme. Hvad er det, jeg brænder for? Hvor kan – og vil – jeg gøre en forskel, bidrage, være med?

Men det kan jeg jo af indlysende grunde kun, hvis jeg i egentlig forstand kan mærke mig selv. Hvis jeg er for fanget af stress, tankejag, gøremål… til at mærke mig selv, så kan jeg jo af samme grund heller ikke mærke, hvad jeg egentlig har lyst til, hvad der egentlig er vigtigt for mig.
Så jeg er nødt til at finde en måde at stoppe så meget op, finde så meget ro, at jeg faktisk mærker mig.
Herfra ligger der så et stort arbejde i, at (vove at) adskille mine egne ønsker og drømme fra andres forventninger og krav, både dem jeg møder i dag og dem jeg har indoptaget.
Det er ikke nødvendigvist nemt – men det er processen værd!
Kun på den måde kan jeg nå frem til, at definere min succes ud fra mine egne ønsker og drømme.
Hvis jeg selv sætter mig mine egne realistiske (og dermed kærlige) mål, så har jeg alle muligheder for at opleve mig selv som en succes.